
Læs også
Se alle billederne: Gæsterne ankommer til prinsesse Isabellas festforestilling
Der var stort ungdomstræf til prinsesse Isabellas fødselsdagsfejring på Det Kongelige Teater, hvor 1000 unge var inviteret med fra hele Rigsfællesskabet.
Men der var også flere repræsentanter fra udenlandske kongehuse.
Blandt andet dukkede prinsesse Carina og prins Gustav af Berleburg op for at fejre prinsesse Isabella.
Og til den anledning havde prinsesse Carina valgt at iføre sig en smuk kjole i pink.
Det er en kjole, som hun har båret ved andre royale begivenheder.
Hun har tidligere båret den til Grækenlands prinsesse Theodora og Mathew Kumars bryllup.
Senest har hun haft den på, da de var til gallamiddag i Berlin, hvor kongeparret var på statsbesøg i oktober.