
Sød detalje: Margrethe, Anne-Marie og Benedikte matchede hinanden til Isabellas fest

En lang række medlemmer af den kongelige familie havde tirsdag aften fundet vej til Det Kongelige Teater for at fejre prinsesse Isabella.
Det gjorde sig naturligvis også gældende for prinsesse Isabellas farmor, dronning Margrethe, der har et helt særligt forhold til netop Det Kongelige Teater.

Dronningen fik også selskab af sine to søstre, dronning Anne-Marie og prinsesse Benedikte, der ankom sammen til festlighederne.
Som man kan se på billederne herunder, havde de tre søstre valgt nogle meget forskellige looks til den store aften.


Men på én måde matchede de rigtig sødt hinanden.

De var nemlig alle iført perlehalskæder.

Dronning Margrethe var naturligvis iført det smukke perlecollier, hun fik af prins Henrik i 40-års fødselsdagsgave i 1980. Det består af fire rækker små og store perler, der symboliserer de første fire årtier i dronningens levetid.
Smykket er et af dronningens favoritter, så selvfølgelig skulle hun have det på til barnebarnets store aften.
