
Bente Scavenius var med til privat fejring: Sætter ord på dronning Margrethes fest

Dronning Margrethe fyldte 85 onsdag den 16. april.
Om dagen blev hun fejret med en lille koncert i Indre Slotsgård på Fredensborg Slot, hvor hun var omgivet af familie.

Dernæst ventede en privat frokost med familien, som kong Frederik og dronning Mary var værter for.
Om aftenen blev den store fødselsdag fejret med et privat taffel i Kuppelsalen på Fredensborg Slot.
Har havde hun inviteret familie, venner og repræsentanter fra Hoffet.
Nogle af gæsterne var dronning Margrethes private venner Bente Scavenius og Joen Bille.
Bente Scavenius har over for B.T. sat ord på fødselsdagsfesten.
- Hun blev fejret præcis, som hun gerne ville. Det var ikke for stort, men stadigvæk festligt, vi var måske lidt over 30 personer, og det var det, hun havde lyst til, fortæller Bente Scavenius.
Hun afslører desuden, at det ikke var en middag, der trak ud i en midnatsfest.
For de kørte hjem samme dag, som de ankom til middagen, understreger Bente Scavenius.
Kongehusets billeder fra dronning Margrethes private fødselsdagstaffel
