18. apr. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Fødselaren og hendes nære ven på overarbejde: Dronning Margrethe fik hjælp til at puste lysene ud

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Det var lidt af en opgave for dronning Margrethe at puste hele 85 lys ud på sin fødselsdagskage til middagen i Fredensborg forleden. Heldigvis fik hun hjælp af sin bordherre.

Kongehuset har gavmildt delt flere billeder og en video fra dronning Margrethes 85-års fødselsdagsfest onsdag aften på Fredensborg Slot.

Man kan blandt andet i en video se, at dronning Margrethe kommer på overarbejde, da hun skal puste 85 lys ud i en stor fødselsdagskage.

Det var noget af en opgave for fødselaren at få slukket lysene på den rigtige måde, og tjeneren forsøgte at hjælpe så meget som muligt ved at dreje kagen undervejs.

Joen Bille hjalp dronning Margrethe

Også dronning Margrethes gode ven og bordherre Joen Bille hjalp til og pustede et par af lysene i kagen ud - og det var nok meget godt.

Margrethe fandt det hele meget morsomt, og hun så ud til at være godt tilfreds med at have en effektiv lyseslukker ved sin side.

Joen Bille
Joen Bille
Foto: Jesper Sunesen

Fødselsdagsmiddagen blev afviklet i Kuppelsalen, hvor bordet var fornem dækket til de mange gæster, der fejrede Majestæten.

Kong Frederik og prinsesse Benedikte samt dronning Anne-Marie var med til den hyggelige aften med middag i Fredensborg.

Mere om: