
Så er der natmad! Prinsesse Isabella bød på pølser og bøfsandwich i baghaven

Prinsesse Isabella fejres i dag i helt privat regi i anledning af sin 18-års fødselsdag.
Søndag aften holdt Isabella hjemme i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg en privat fødselsdagsmiddag, som udviklede sig til en fin ungdomsfest i haven bag kongeparrets Amalienborg-palæ.
Efter middag indenfor i de fornemme rammer trak selskabet ud i baghaven, hvor der var stillet et par telte op.


Prinsesse Isabella havde natmaden klar
Der var naturligvis en bar og halvhøj musik på menuen i baghaven, og da det blev meget sent, og sulten igen meldte sig hos de mange gæster, så bød Isabella og kongeparret som gode værter på natmad.
En pølsevogn eller foodtruck var rullet ind i haven bag palæet, og herfra kunne Isabella, kongeparret og alle gæsterne blandt andet få serveret en grillpølse eller en klassisk bøfsandwich.
Det var i hvert fald to af de lækkerier, som pølsevognen havde på natmadsmenuen til de sultne gæster.

