21. apr. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Vækket opsigt på nye portrætter: Prinsesse Isabella har lånt sin mors øreringe

Dronning Mary og prinsesse Isabella 
Dronning Mary og prinsesse Isabella
Foto: Hanne Juul og Steen Evald/Kongehuset
På de nye, officielle portrætter af prinsesse Isabella bærer hun sit helt eget diadem. Øreringene har hun til gengæld lånt af sin mor, dronning Mary.

Den seneste halvanden uges tid har prinsesse Isabella været i centrum, for allerede inden sin 18-års fødselsdag er hun blevet fejret i først Aarhus og siden på Det Kongelige Teater. Søndag aften holdt hun privat 18-års fest hjemme på Amalienborg, og mandag den 21. april bliver hun så endelig myndig.

I anledning af den store dag har kongehuset offentliggjort nye portrætter af prinsesse Isabella.

Flere ting springer i øjnene på de nye billeder. For eksempel ser vi hende i en ny, orange gallakjole, ligesom vi for første gang ser hende bære Elefantordenen.

Det er ligeledes første gang, vi ser hende bære diadem. Smykket er en gave fra dronning Margrethe i anledning af 18-års fødselsdagen.

Øreringene, som prinsesse Isabella bærer på de nye portrætter, har hun til gengæld lånt.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-21/galla2025_hkh-prinsesse-isabella-opt01_0081-1-%282%29.jpg
Prinsesse Isabella
Foto: Steen Evald/Kongehuset

Som man fornemmer på farven og udtrykket, hører de sammen med diademet, og dronning Mary fik foræret både øreringene og en dertilhørende broche af dronning Margrethe tilbage i 2022. Det skete i anledning af hendes 50-års fødselsdag.

Diademet var ikke en del af gaven, men det har prinsesse Isabella til gengæld nu fået.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-21/BB-955702-%281%29_0.jpg
Dronning Margrethe ses her bære både diadem, øreringe og broche i forbindelse med et statsbesøg fra Kina i 2012. Smykkerne er nu delt mellem dronning Mary og prinsesse Isabella.
Foto: Hanne Juul

De kostbare smykker er flere hundrede år gamle og er gået i arv gennem flere generationer. De har blandt andre tilhørt dronning Margrethes mormor, kronprinsesse Margareta, og siden er de gået i arv til først dronning Ingrid og siden dronning Margrethe.

Nu er de matchende smykker delt mellem dronning Mary og prinsesse Isabella. Måske vi en dag i fremtiden får dem at se med de matchende, historiske smykker ved samme anledning.

OPGAVE: Prinsesse Isabellas konfirmationPrinsesse Isabella omgivet af kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian, prinsesse Josephine, prins Vincent og dronning Margrethe på havetrappen.STED: Fredensborg slotJOURNALIST: Tanja Larsen, Ulrik Ulriksen, Marianne SingerFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20220430
Dronning Mary havde de turkise øreringe på til prinsesse Isabellas konfirmation.
Foto: Hanne Juul

Mere om: