27. apr. 2025
Af Karina Didriksen

Ulla Henningsens store drøm brast: Da hun mødte sin mand, var det for sent

Ulla Henningsen.
Ulla Henningsen.
Foto: Søren Jul Lamberth
”Generationer”-stjernen Ulla Henningsen havde en stor familiedrøm, som hun desværre ikke fik opfyldt.

Ulla Henningsen brænder igennem skærmen, når hun toner frem som den aldrende enkefrue Martha i DR’s ”Generationer”.

I det nye søndagsdrama spiller hun mor til datteren Tina, og i det virkelige liv er hun også mor.

Abonnement på BILLED-BLADET

Ulla Henningsen er gift med jazzmusikeren Uffe Markussen og har sønnen Anders på 42 år fra et tidligere forhold.

- Vi har hver vores søn, for jeg var for gammel til at få børn, da vi mødte hinanden. Så vi fik ikke selv noget barn sammen, fortæller Ulla Henningsen til BILLED-BLADET.

Hun erkender, at hendes store drøm bristede, da hun fandt den store kærlighed sent i livet.

- Familien betyder uendeligt meget for mig. Jeg er ud af en stor søskendeflok på fem, hvoraf en nu er død, og hvor jeg var den mellemste, forklarer Ulla Henningsen og tilføjer:

- Jeg ville rigtig gerne have haft mange børn selv, men sådan blev mit liv ikke.

Til gengæld kan hun glæde sig over, at hendes søn har beriget hende med tre dejlige børnebørn i alderen 10 til et år. Hendes mand har også selv to børnebørn.

Ulla Henningsen prioriterer familien højt, og af den grund deler hun også sit liv mellem to landsdele – Nordjylland, hvor ægtemanden bor, og København, hvor hendes søn og børnebørn bor.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-16/20250331-Pressemode-DR-Generationer-008_1SL5836.jpg
Ulla Henningsen.
Foto: Søren Jul Lamberth

Ulla Henningsen kan opleves i ”Generationer” hver søndag kl. 20.00 på DR.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-10/DR-Petra-Kleis.jpg
Anette Støvelbæk, Ulla Henningsen, Rikke Eberhardt Isen og Alice Bier Zandén fra DR-serien "Generationer".
Foto: Petra Kleis/DR

Mere om: