
Følelsesladet genforening: The Breakfast Club-ungerne samlet efter 40 år

Det er 40 år siden, "The Breakfast Club" fik premiere.
Og for første gang i de 40 år blev de fem skuespillere, der spiller de fem unge, der ender til eftersidning sammen, genforenet tidligere på måneden.
Molly Ringwald, Emilio Estevez, Judd Nelson, Ally Sheedy og Anthony Michael Hall var samlet til et panel ved det Chicago-baserede popkulturmøde C2E2 for at tale med fans om John Hughes’ klassiker fra 1985.
Det skriver Variety, der også deler billeder fra genforeningen.

Molly Ringwald: Virkelig rørt
På scenen gav Molly Ringwald udtryk for, hvor følelsesladet det var for hende at være samlet med de andre fire.
De fire af den har været samlet i løbet af de mange år, men det har altid været med Emilio Estevez' fravær.
- Vi behøver ikke bruge papudskæringen længere, jokede Ringwald og tilføjede:
- Jeg føler mig virkelig rørt over, at vi alle er sammen.
