
Læs også
Pave Frans er død: Kong Carl Gustaf sender rørende mindeord
Mandag blev det meldt ud, at pave Frans var afgået ved døden i en alder af 88 år.
Det fik efterfølgende flere kongehuse til at sende deres kondolencer.
Flere har også meldt ud, at de deltager i pavens begravelse, som finder sted lørdag i Vatikanstaten.
Kensington Palace bekræftede tirsdag, at prins William vil deltage i begravelsen.
Belgiens kong Philippe og dronning Mathilde samt Spaniens kong Felipe og dronning Letizia har også bekræftet, at de deltager ved begravelsen, skriver Hello Magazine.
Nu har Svensk Damtidning fået at vide, at der også vil være repræsentanter fra den svenske kongefamilie til begravelsen lørdag.
Hvem der deltager fra den svenske kongefamilie, er dog endnu uvist.