23. apr. 2025
Af Maria Hoang

Hyggelig aften på ambassaden: Kong Frederik i glædeligt gensyn med prinsesse Takamado

Kong Frederik og prinsesse Takamado. 
Kong Frederik og prinsesse Takamado.
Foto: Kaspar Wenstrup
Kong Frederik afsluttede sin første dag i Japan med en reception på den danske ambassade i Tokyo, og her fik han royalt selskab.

Kong Frederik har netop afsluttet sin første dag for sit tiltrædelsesbesøg til Japan, og punktummet blev sat med en reception på den danske ambassade i Tokyo.

På gæstelisten stod Japans prinsesse Takamodo, og det blev til et glædeligt gensyn mellem den 56-årige danske konge og den 71-årige japanske prinsesse.

De to kongelige hilste hjerteligt på hinanden, hvor prinsesse Takamodo også nejede for kong Frederik.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-23/_WEN8948.jpeg
Kong Frederik modtog prinsesse Takamodo med et smil.
Foto: Kaspar Wenstrup

Kongen og prinsessen stod også ved samme bord, da der i løbet af aftenen var underholdning og musikalsk indslag.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-23/_WEN9084.jpeg
Reception på den danske ambassade i Tokyo.
Foto: Kaspar Wenstrup

Har mødt hinanden flere gange

Kong Frederik og prinsesse Takamodo har ved flere lejligheder mødt hinanden og nydt hinandens selskab.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-23/BB-46544.jpg
Her ses det daværende kronprinspar sammen med prinsesse Takamado og prinsesse Tsuguko under et besøg til Japan i 2015.
Foto: Jesper Sunesen

Senest var tilbage i 2016, hvor de mødtes i Stockholm i anledning af kong Carl Gustafs 70-års fødselsdag.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-23/20160430_HJP7015.jpg
Daværende kronprinsesse Mary og prinsesse Takamado i en hyggestund.
Foto: Hanne Juul

Prinsessen har desuden været gæst ved både prinsesse Madeleines bryllup i 2013 og prins Carl Philips bryllup i 2015.

Prinsesse Takamado var gift med den japanske kejsers fætter. Hendes mand døde i 2002.

Mere om: