
Fyrst Albert med vild udmelding: Får betydning for hele landet

Nyheden om pave Frans' død har rystet hele verden.
Derfor er det også passende at tage sig tid til at sørge, mener Fyrst Albert, der har dekreteret national landesorg i Monaco.
Sørgeprioden vil vare fra torsdag den 24. april til og med lørdag den 26. april, hvor paven begraves.
Det oplyser fyrstedømmet i en story på Instagram.
Landet udviser også respekt for paven ved at flage på halv på alle offentlige bygninger fra mandag den 21. april til slutningen af begravelsen.
Bygningerne vil heller ikke være oplyst i løbet af sørgeperioden, som de ellers plejer at være.

Monacos borgere bliver også opfordret til at holde et minuts stilhed fredag den 25. april kl. 11.00.
Stilleperioden vil blive annonceret ved en sirene, der inviterer alle til at sende en tanke til paven.
Omkring 90 procent af befolkningen i Monaco er romerskkatolske, og derfor har pave Frans' død så stor betydning.