
Se de smukke billeder: Kong Frederik spottet i sit rette element
Vi kender jo kong Frederik som en aktiv mand.
Så selvom han er rejst helt om på den anden side af jordkloden, finder han stadig tid til at få sin daglige motion.
Frederik er lige nu på tiltrædelsesbesøg i Japan, hvor han deltager i forskellige konferencer, begivenheder og traditionelle ceremonier.
Arbejdsopgaverne må kræve en stor mængde koncentration, og derfor tog kong Frederik en morgenfrisk vandretur fredag morgen – lokal tid - for at få lidt ilt til hjernen.
Frederik gik en lang tur ved Ryokan Sekitei, som er et naturskønt område ved Hiroshima i Japan.

Og vandreturen bød da også på nogle smukke naturoplevelser undervejs.
Han kom nemlig forbi smukke træer og buske og passerede også en af de ikoniske røde broer, som millioner af turister hvert år flokkes til Japan for at se.
Det er da heller ikke helt dårligt, at kongen netop er i Japan i perioden, hvor de smukke og lyserøde japanske kirsebærtræer blomstrer.
Det var dog ikke kun smukke blomster og træer, han mødte på sin vej.
Han poserede nemlig også foran et vandfald, hvor hans tøj næsten gik i ét med baggrunden.
Frederik var selvfølgelig velklædt i nedtonede naturfarver, så hans outfit matchede til naturen.
En enkelt detalje fra hans tøj sprang dog lidt i øjet.
Han havde nemlig et par chunky sneakers på med knaldrøde striber.
Både natur og tøj var i orden, og Frederik så da også velfornøjet ud.
Med den friske luft fra morgenstunden var han forhåbentlig klar til at klare de sidste opgaver, den sidste dag af tiltrædelsesbesøget byder på.
Du kan se de smukke billeder i galleriet herunder: