
Kong Willem-Alexander med familien på scenen: Tak!

I dag, søndag den 27. april, fylder hollandske kong Willem-Alexander 58 år.
Men faktisk blev han allerede fejret lørdag på den traditionelle Koningsdag.
På Instagram deler det hollandske kongehus videoer fra dagen, hvor man kan se, at alle aktiviteterne endte med, at Willem-Alexander kom på scenen med sin hustru, Maxima, og to af sine tre børn, nemlig Amalia og Alexia.

"Lad os gøre det hver dag hele året"
På scenen takkede han for en god dag.
"Doetinchem, Achterhoek og Gelderland har her vist, hvordan I kan skabe sådan en fantastisk Kongedag ved at arbejde sammen, leve sammen, binde sammen. Lad os fortsætte med det, lad os gøre det hver dag hele året," sagde kongen.
På Instagram har den kongelige familie delt flere videoer fra dagen, hvor man blandt andet kan se kong Willem-Alexander og dronning Maxima i en venlig bordtennisdyst.

