27. apr. 2025
Af Luise Marie Bekker

Bemærkede du det? Derfor bar de kongelige kvinder slør

Kongelige kvinder bar slør ved pave Frans' begravelse.
Kongelige kvinder bar slør ved pave Frans' begravelse.
Foto: Michael Kappeler, Remo Casilli og Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix
Dronning Mary gjorde som dronning Silvia, dronning Rania, fyrstinde Charlene og kronprinsesse Mette-Marit.

Til pave Frans' begravelsesceremoni lørdag bar de fleste kongelige kvinder sort slør.

Abonnement på BILLED-BLADET

Blandt andre dronning Silvia, dronning Rania, fyrstinde Charlene og kronprinsesse Mette-Marit.

Også vores egen dronning Mary bar slør.

Ifølge Hello! er det en tradition, at når kvinder møder paven, er de forpligtet til at bære slør, uanset anledningen.

Det er en langvarig tradition i den katolske kirke - Det symboliserer ydmyghed og respekt.

De forventes også at iføre sig en beskeden sort kjole med lange ærmer og minimale smykker.

Hvidt slør er forbeholdt de få

Hvis du synes, du har set kvinder møde paven iført hvidt slør, er der en årsag til det.

Hvide blondeslør er forbeholdt katolske dronninger og prinsesser, der møder paven.

I øjeblikket er der syv kvinder i verden, der har det privilegium at bære hvidt, når de møder paven: dronning Sofia og dronning Letizia af Spanien, dronning Paola og dronning Mathilde af Belgien, storhertuginde Maria Teresa af Luxembourg, prinsesse Marina af Napoli og fyrstinde Charlene af Monaco.

Hvor sørgeslør selvfølgelig har den praktiske funktion, at den sørgende kan gemme sig lidt bag det, var hensigten af de kongelige kvinder ved pavens begravelse at vise paven den sidste respekt.

Mere om: