27. apr. 2025
Af Luise Marie Bekker

Nye regler får konsekvenser for det danske bidrag ved Eurovisionen

Sissal vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen "Hallucinationen".
Sissal vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen "Hallucinationen".
Foto: Mikael Rieck
Melodi Grand prix-vinder Sissal er ikke helt tilfreds med den nye Eurovision Song Contest-regel-

Står du blandt publikum ved Eurovision Song Contest, der finder sted 13.-17. maj i Schweiz, kan du tage et politisk standpunkt og flage, som du lyster med for eksempel det palæstinensiske flag eller regnbueflaget.

Abonnement på BILLED-BLADET

Men nye regler udarbejdet af EBU, schweizisk tv og værtsbyen Basel dikterer, at de 37 deltagerlande kun må benytte deres eget lands officielle flag.

Det skriver dr.dk.

At flagpolitikken bliver skærpet og mere tydelig, kommer efter, at flere blandt publikum sidste år fik konfiskeret deres regnbueflag.

Den danske vinder: Det er noget særligt for os

Årets danske vinder af dansk Melodi Grand prix, Sissal, er født og opvokset på Færøerne og ville gerne have haft det færøske flag med sig.

Hun mener, den danske flagsituation er særlig.

- Hvis du kommer fra Armenien, men synger for Sverige, er det måske fair nok. Men det er jo noget særligt for os, fordi Færøerne jo faktisk er en del af det danske rigsfællesskab, og vi er danske statsborgere. Og desuden har Færøerne jo ikke selv mulighed for at stille op i Eurovision. Så det er lidt specielt, siger Sissal til dr.dk.

Hun har dog tænkt sig at overholde reglen, lyder det.

Men hvad er konsekvensen?

Hvilken konsekvens, det ville få, hvos hun ikke havde, er uklart.

Ifølge dr.dk lyder reglen således:

"Sikkerhedspersonale og værtslandets tv-station kan efter eget skøn træffe følgende foranstaltninger, hvis de mener, at kravene i denne politik ikke er opfyldt: Personer, der ikke overholder denne politik, kan blive nægtet adgang eller fjernet fra arrangementet uden ret til refusion. Flag, der ikke opfylder kravene i denne politik, kan blive konfiskeret. For delegationer kan der være yderligere konsekvenser i henhold til EBUs forskrifter."

Hvad disse konsekvenser for delegationerne går ud på, står altså endnu i det uvisse.

Mere om: