Tina Dickow: Derfor tog jeg til udlandet

Tina Dickow har i lange perioder levet i selvvalgt ensomhed for at holde fokus på sin sangkarriere. Drømmen om udlandet var der altid. Først realiserede hun den med base i London og koncerter over hele verden. Og hun er egentlig aldrig rigtig kommet hjem igen.

For efter en kort afstikker til København er det Island, hun i dag kalder for hjem sammen med sin kæreste og deres fælles barn. IN har snakket med Tina Dickow om udlandslængsel, rock'n'roll-drømme og hvad de har kostet hende på det personlige plan.

Har det været et ønske fra din side at komme ud over Danmarks grænser?

- Ja, jeg havde lige fra starten et ønske om at spille musik i udlandet. Det tror jeg, de fleste unge, håbefulde musikere drømmer om; at udleve ’rock’n’roll’-historien. Og så synger jeg jo på engelsk, så det gav god mening at flytte derover.

Har det kostet dig noget – på det personlige plan?

- På den korte bane kostede det nogle kærlighedsforhold og lange perioder, hvor jeg ikke var glad; jeg var spændt alt for hårdt for, alt for alene med kæmpe ansvar, jeg rejste for meget, savnede for meget og følte, jeg gik glip af meget. Men egentlig var det også en del af mit drive og min inspiration. Jeg opstillede forhindringer for mig selv for at lære mig selv at kende i mit møde med disse forhindringer. Jeg har lært meget om, hvad der gør mig glad, og det gør, at jeg er blevet god til at træffe de rigtige valg i mit liv.

Hvad driver dig i dit arbejde?

- Som sangskriver, hvilket er kernen i det hele for mig, er jeg drevet af trangen til at skabe holdepunkter og åndehuller i mit liv. Ingenting giver sig selv eller er sort-hvidt i min verden. Jeg prøver at fange de ’tusindvis af nuancer af grå’ og give dem et klart udtryk. At skabe noget, jeg, og forhåbentlig andre, kan hvile i. Men jeg er i dén grad også drevet som iværksætter. Jeg ELSKER at få ideer og føre dem ud i livet. At skabe noget fra ingenting og se det vokse. Hvis ikke jeg havde været musiker, ville jeg have været iværksætter på et andet felt. Og jeg tror, jeg har en enten-eller-grundindstilling, som kan være lidt besværlig at operere med: Jeg VIL gøre tingene hundrede procent, ellers vil jeg hellere helt lade være.

Hvornår føler du dig max udfordret?

- Jeg synes efterhånden, jeg er max udfordret i alle aspekter af mit arbejde. Mere og mere, som årene går, for det bliver sværere og sværere at imponere folk, jo mere de har hørt fra mig før. Så at blive ved med at skrive sange, hvor jeg ikke gentager mig selv, men heller ikke taber min kerne af syne. At ramme rigtigt med indspilningerne, når vi er i studiet, og ikke mindst at stå på de store scener og skulle levere en fantastisk aften HVER aften – det synes jeg faktisk er