23. feb. 2013
Af af Malan Joensen
Hertuginde Catherine får hjælp til ventetøjet
Her er hertuginde Catherine iført en kjole fra Max Mara, men senere i graviditeten vil hun efter sigende være iført tøj fra "Beulah London".
Foto: AOP
Prins Williams gravide kone skal blandt andet iklædes tøj fra venindernes mærke ”Beulah London”.
Hertuginde Catherine, der menes at være omkring fire måneder henne i sin graviditet, har angiveligt besluttet, at mens hun bliver større og større, skal hun stadig se smart ud.
Derfor har hun bedt veninderne Natasha Rufus Isaacs og Lavinia Brennan, der står bag det fashionable tøjmærke "Beulah London", om at designe noget fikst ventetøj til hende. Det skriver avisen Daily Mail.
- Hun er fast besluttet på at forblive et stilikon frem til fødslen og vil helst ikke virke umoderne, siger en kilde til avisen.