Robbie Williams' datter kastede op over fars sang
Det kan godt være, at kvinder over hele jorden skriger af fryd, når Robbie Williams åbner munden på en scene. Men hans fem måneder gamle datter, Theodora Rose, der bliver kaldt Teddy, er ikke lige så nem at imponere.
Da farmand, Robbie Williams, komponerede en ny sang, "Go Gentle", til netop datteren Teddy, ja, så endte det med, at hun kastede op over sangen, skriver Female First.
- Jeg sang for hende, mens vi gik rundt derhjemme. Hun var i en babyslynge, så hun var tvangsindlagt til at høre den. Jeg troede, hun kunne lide sangen, men så kastede hun op. Strengt publikum!, siger Robbie Williams.
Datteren Teddy er det første barn, som Robbie Williams og hans kone, Ayda Fields, har fået. Robbie Williams afslører også, at han igen er begyndt at samarbejde med sangskriveren Guy Chambers, der er bagmanden bag en række af Robbie Williams store hits, så som "Angel" og "Let Me Entertain You".