18. jan. 2013
Af af Lisbeth Grube

Louise Wolff nyforelsket i rummelig mand

Louise Wolff
Louise Wolff
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
TV-værten er glad for, at hun har mødt én, som bakker op om hendes ambitioner.

34-årige Louise Wolff er en lykkelig kvinde, for hun er nyforelsket i en mand, som kan rumme, at hun har krudt bagi og målsætninger i livet. Det røber hun i et interview med Alt for damerne.

Endnu er forholdet så nyt, at DR-værten ikke vil løfte sløret for, hvem den heldige fyr er. Men hun fastslår, at hun har fået nok af mænd, som ikke hviler i sig selv.

- Jeg har haft en kæreste, der sagde: "Hvis du tager det job, vil jeg ikke være kæreste med dig", fortæller Louise, som føjede kæresten og sagde nej til jobbet.

- Det ville aldrig ske i dag, men tænk at blive sat over for det ultimatum. Jeg tror, det handlede om, at han ikke syntes, at det ville passe til hans image, hvis hans kæreste var vært på et stort underholdningsshow, som, han mente, ikke var cool nok. Det var vel en form for snobberi kombineret med, at han ikke kunne rumme, hvis jeg blev én, som mange mennesker i Danmark kom på fornavn med. Jeg ville ønske, at han sagde det til mig i dag. Nej, hvor ville jeg skælde ud, siger Louise i interviewet.

Læs mere om: