15. jan. 2013
Af af Lisbeth Grube

Natasja Crone krænket af brutale indbrud

Natasja Crone
Natasja Crone
Foto: Birger Storm
Nyhedsværten er med i front for TV 2-kampagnen ”Stop tyven”.

Natasja Crone er en af værterne, når TV 2 fra på mandag og en uge frem går ind i kampen mod de 400.000 indbrud, der hvert år finder sted i Danmark. Kampagnen hedder "Stop tyven"- og Natasja Crone ved, hvordan det føles at få indbrud.

- Jeg oplevede det selv, da jeg som teenager boede sammen med min mor i en lejlighed tæt på Københavns Politigård, men det var også tæt på Hovedbanegården og andre spændende steder. Flere gange kom vi hjem til en smadret dør og et gennemrodet hjem, siger hun til tv2.dk.

- Ud over at man mister ting, som kan erstattes, er det ekstremt grænseoverskridende og krænkende, at nogen havde sparket min dør op og gennemrodet mine ting. Jeg kan huske følelsen af vrede, afmagt og afsky over, at nogen havde været i mit hjem, siger Crone, som i dag forsøger at beskytte sin egen familie mod indbrud.

- Jeg bor ikke i et fort med pigtråd. Sådan skal det ikke være. Men jeg prøver at holde øje på den vej, jeg bor på. Og naboerne hjælper hinanden, så der altid ser beboet ud og ikke øde.

I TV 2-temaugen rykker Natasja Crone ud med kollegaerne Trine Panum Kjeldsen og Niels Brinch.

Læs mere om: