14. jan. 2013
Af af Lisbeth Grube
Lis Sørensen er med i Grand Prix-juryen
Lis Sørensen
Foto: AOP
Fem garvede musikfolk og unge stjerner skal bedømme årets deltagere i Dansk Melodi Grand Prix.
Lis Sørensen træder nu ind på en helt ny, farverig scene. Sangerinden har nemlig takket ja til at sidde i juryen til årets musikfest, Dansk Melodi Grand Prix.
De fire øvrige medlemmer af juryen bliver Grand Prix-ikonet Jørgen de Mylius, produceren Cutfather, sangerinden Maria Lucia og dj'en og produceren Kato. Juryen står for 50 procent af stemmerne, mens den danske befolkning har de øvrige 50 procent af stemmerne i afgørelsen af, hvilken sang der skal repræsentere Danmark ved Det Internationale Melodi Grand Prix i Malmø.
Dansk Melodi Grand Prix 2013 sendes live fra Jyske Bank Boxen i Herning lørdag den 26. januar.