4. jan. 2013
Af af Henrik Salling
Betty Nansen slået ud af influenza
Ditte Gråbøl
Foto: AOP
Premiere med blandt andre Ditte Gråbøl på plakaten må udsættes.
Influenzaepidemien har nu også ramt Betty Nansen Teaters anneksscene Edison, som på søndag skulle have haft premiere på teatrets opsætning af "Engle i Amerika".
På rollelisten er blandt andre Ditte Gråbøl, Flemming Enevold og Sarah Boberg, som nu får en lille uges tid mere at forberede sig i. Den nye premieredato er den 10. januar.
80'ernes New York danner kulissen for det helt store passionsdrama i Tony Kushners moderne klassiker om kærlighedskampen mellem mennesker, der befinder sig på tærsklen til et nyt liv og en ny verdensorden. Stykket er et af den moderne dramatiks allerstørste kærlighedsdramaer.