13. dec. 2012
Af af Annelise Weimann
Dronning Margrethe åbnede fornemt hus
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Dronningen trådte op på talerstolen, da hun deltog ved invielsen af Handicaporganisationernes nye hus i Høje Taastrup.
Det er sjældent, dronning Margrethe går på talerstolen, men det gjorde hun i går, da hun åbnede Handicaporganisationernes nye hus i Høje Taastrup.
Huset er skabt, så folk med alle slags handicap kan færdes i det. Der er ledelinjer i gulvet og på gelænderet til blinde. Der er gode pladsforhold for folk i kørestole, og der er taget hensyn til andre med psykiske handicap. Alle kan både arbejde og færdes i huset.
Overalt er der glade farver, og det var da også en glad majestæt, der erklærede huset for åbent efter en hvidklædt Lone Hertz havde fremsagt en musikalsk prolog.