Sådan lader Mikkel Kessler op til kampen lørdag
I ugen op til kampen i morgen, lørdag 7. december, tilbringer bokseren Mikkel Kessler på en lejet gård lige uden for Herning.
Her lader han op inden den vigtige kamp. Kosten er sat i system ned til hvert eneste milligram, og tiden bliver så ellers brugt til blandt andet gåture med Mikkels bedste ven - hunden John-John, oplyser Ekstra Bladet.
Der bliver også tid til at spille rallyspil på X-Box.
- Jeg må indrømme, at Mikkel har sat den bedste tid. Han er i topform, fortæller bokseren Kasper Bruun til Ekstra Bladet.
Kasper Bruun har boet på gården sammen med Mikkel Kessler, som han sparrer med.
Han kan også fortælle, at Mikkels humør er fint, og at Kessler virker fysisk stærk.
Foruden Kasper og hunden John-John er træner Jimmy Montoya også blandt dem, der er på gården sammen med Mikkel Kessler.
Den fysiske træner Macon kan oplyse, at det er lykkedes at få styr på Mikkels ryg, der tidligere har givet ham problemer.
Madprogrammet står blandt andet på økologisk kød, grøntsager og fisk.
Og dagen før han skal i kamp, plejer der at være sushi på tallerkenen