Victoria har taget sin vielsesring af
- Nogle gange har de dem på, nogen gange tager de dem af.
Sådan forklarer det svenske kongehus det synlige faktum, at kronprinsesse Victoria flere gange er blevet set uden sin vielsesring.
I Svensk Damtidning forklarer en ekspert, at den dybere forklaring meget vel kan være, at kronprinsessen er ved at udvikle en allergi over for metallet guld. Ligesom man kan udvikle nikkelallergi, kan man nemlig også udvikle allergi over for guld og diamanter. På flere billeder kan man se, at Victoria er rød der, hvor vielsesringen plejer at sidde. Og netop rødmen er det første tegn på allergi.
Den eneste kur er ifølge hudlægen Shahla Passian at holde sig væk fra det emne, man er allergisk overfor.
Derfor er det kun klogt af Victoria, at hun lægger ringen, hvis der er tale om en allergisk reaktion, selv om det må være trist, at hun ikke kan bære symbolet på sin mand Daniels kærlighed.