13. nov. 2012
Af af Preben Petersen

Prins Henriks gravhund kørt over

Prins Henrik og Vega
Prins Henrik og Vega
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Gravhunden Vega stak af fra Fredensborg Slot og døde i trafikken.

Prins Henriks syvårige gravhund, Vega, døde i lørdags, da den stak af under en gåtur fra Fredensborg Slot. Hunden blev senere fundet i vejkanten af en kvindelig bilist, der brugte oplysningerne på hundens halsbånd til at ringe og fortælle om det triste fund.

Hunden var nået til den nærliggende by Nødebo, hvor den efter alt at dømme er blevet ramt af en bil.

En af kongehusets ansatte kørte straks til Nødebo og samlede den døde hund op og bragte den tilbage til Fredensborg Slot. Forløbet bekræftes af kongehusets kommunikationschef Lene Balleby.

For fire måneder siden mistede prins Henrik en anden gravhund - Evita. Den blev 14 år.

Læs mere om: