Lisbeth Østergaard strippede for Robbie Williams
Bad boy-stjernen Robbie Williams er ikke ligefrem den generte type, men han blev alligevel overrasket af Lisbeth Østergaard, da han blev interviewet af hende i forbindelse med sit besøg i Danmark i weekenden. Både Robbie og Lisbeth har mange tatoveringer - og fru Østergaard ville meget gerne se Robbies tatoveringer mod, at hun selv viste sine.
- Vis mig din, så viser jeg dig min, lød opfordringen fra TV-værten.
Robbie greb udfordringen - men da en blussende Lisbeth Østergaard lynede bukserne ned, blottede sin ene balde og fremviste den fineste cupcake med et kirsebær på toppen, ja, så sagde Robbie Williams stop. Men sekundet efter kunne verdensstjernen alligevel ikke dy sig for at spørge videre til Lisbeth Østergaards iøjnefaldende tatoveringer …