7. nov. 2012
Af af Karina Didriksen

L.O.C. dømt for vold

Liam O'connor alias L.O.C.
Liam O'connor alias L.O.C.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Sangeren har i dag været på anklagebænken, hvor han blev dømt for at have slået en festivalgæst tidligere på året.

Der havde indtil i dag onsdag været navneforbud i sagen om en kendis, der var tiltalt for at have udøvet vold mod en festivalgæst i juni måned.

Nu er navneforbuddet blevet ophævet, og det er sangeren L.O.C., der i dag forsvarede sig i Odense Byret, skriver Ekstra Bladet.

Sagen begyndte klokken 9.30 i dag, hvor sangstjernen satte sig til rette på anklagebænken - tiltalt for vold. I eftermiddags blev sagen så afgjort i retten, og Liam O'Connor endte med at blive idømt 40 dages betinget fængsel. Han modtog dommen, da han gerne ville have sagen overstået.

Anklagemyndigheden havde krævet, at "Voice"-dommeren skulle have en skærpet straf, fordi han tidligere er dømt for vold.

L.O.C. har dog tidligere benægtet i et interview med Ekstra Bladet, at han har slået nogen.

- Jeg er ikke en konfliktsky lille dreng, som ville lyve om at have gjort noget forkert. Jeg kan godt tage ansvar for mine egne handlinger. Og derfor har jeg også den her holdning til det, der hedder, at hvis jeg havde ladet mig rive med af et eller andet eller havde dummet mig, så ville jeg også stå ved det. Men vold ligger ikke til mig. Jeg har ikke noget ønske om at opsøge en konflikt eller være aggressiv, fastslog han.

Læs mere om: