Kronprinsparret aflægger besøg i Kina
Fra den 6. - 8. december vil kronprinsparret være på officielt besøg i Kina. De følger Helle Thornings eksempel og besøger Kina med formålet at styrke Danmarks tilknytning til Kina.
Besøget er arrangeret af den danske ambassade i Kina og Innovationscentret i Hongkong. Besøgets fokus vil ligge på de to landes forbindelser indenfor kultur og erhverv.
Kronprinsparret vil derfor starte programmet i Hongkong med deltagelse i den officielle åbning af designeventen "Business of Design Week". Som partnerland vil Danmark udover Kronprinsparret være repræsenteret med en dansk pavillon og en række danske designindlæg. Udover Dansk design, mode og kultur vil besøget også have fokus på fødevarer.
Efter "Business of Design Week" vil turen fortsætte til Beijing.
- Hvor er her smukt, sagde Mary begejstret sidste gang Kronprinsparret besøgte Beijing i anledning af OL for 4 år siden. Frederik fortalte dengang, at han håbede at genbesøge, når al virakken omkring OL havde lagt sig. Det ønske kommer nu til at gå i opfyldelse.
Indenfor det sidste stykke tid har Kronprinsparret rejst meget. De har blandt andet besøgt Brasilien og New York. Mary tager også til Mozambique fra den 9. til 13. november, hvor hun vil besøge unge mødre med det formål at sætte fokus på unge gravide.