12. okt. 2012
Af af Henrik Salling

Prins Joachim vil gerne dyrke mere sport

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Skolernes motionsdag fik kongeligt besøg, og børnene fik gode råd med på vejen af Prins Joachim. Se videoen!

Lidt over 41.000 kilometer tilbagelagde de Københavnske skolebørn, da de i dag deltog i Skolernes Motionsdag. Motionsdagen kan i år fejre, at det nu er 30 år siden at der første gang blev løbet i kondiens tegn.

Prins Joachim er protektor for dagen og traditionen tro kastede prinsen lidt royalt stjernestøv over de 100 elever, som repræsenterede de Københavnske skoler.

- Det er så vigtig at dyrke motion, sagde prinsen, som selv har et par drenge, som begge er aktive. Ikke i løbesko, men i tennissko.

- Jeg spiller selv lidt tennis, men jeg kunne godt dyrke mere sport. Måske tror man ikke at min egen sport (motorløb, red.) kræver en god kondi. Men det gør den faktisk. Det hjælper nemlig på koncentrationen, hvis man holder sig i god form, sagde Joachim, som selv trak ind til varm kaffe på Københavns Rådhus mens ungerne tonsede rundt på Rådhuspladsen.

Senere delte prinsen dog pokaler ud til det skoledistrikt, som havde løbet længst. Sejren gik i år til Damhusengens skoledistrikt.

Mac- eller mobilbruger: Klik her for at se videoen!

Læs mere om: