9. okt. 2012
Af af Lisbeth Madsen, Newsdesk, Aller Media

Livsstil - Guide til efterårets hotteste frisure

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/livsstil/2012/livsstil-haar-efteraar-aop.jpg
En knold på toppen af hovedet, der trækker dit hår så stramt tilbage, at det næsten virker som en ansigtsløftning. Sådan gør du…

Katie Holmes, Victoria Beckham, Kelly Osbourne … listen af stjerner, der er set med den cool håropsætning er lang, og nu kan du gøre dem kunsten efter.

Måske er det den foryngende effekt som denne frisure har, der gør, at den er blevet så populær. Når håret bliver trukket så stramt tilbage, som det er tilfældet her, trækker du uundgåeligt i huden, hvilket har en positiv effekt på rynker og øjenbryn. Det skriver Dailymail.co.uk.

Herhjemme er det primært Lotte Heise og Ritt Bjerregaard, der er kendte for det stramme look, men nu får du en guide i fire trin til selv at sætte håret op i en knold - og få det til at blive der.

Det er celebrity-frisøren Amanda Clarke, der giver dig guiden til den populære frisure:

1. Friser dit hår meget stramt tilbage i en hestehale, der skal sidde øverst på dit hoved. Sæt et elastik i. Spray hårlak i dine hænder, og lad dem glide hen over dit hoved.

2. Tag fat i din hestehale og løft den op ad og flet den helt til enden. Sæt et elastik i for enden og spray fletningen med mere hårlak.

3. Hold fletningen ud til den ene side. Tag fat om top og bund med hver hånd og drej fletningen omkring sig selv til en lille knold. Put enden ind i midten af knolden, så du ikke kan se den.

4. Spray endnu engang hårlak på knolden og forsegl den med hårnåle. Læg enhver lille hårtot eller enkelte hår ned, som måtte have rejst sig.