Prinsesse Marie tager hul på Cambodja-besøg
Det var en frisk og velklædt prinsesse Marie, der steg ud af flyveren og vandrede ubemærket gennem lufthavnterminalen i Phnom Phen-lufthavnen i Cambodja for at begynde sit besøg i det asiatiske land, der har en voldsom historie bag sig.
Prinsessens rejse finder sted fra 9. til 12. oktober, og hun følges med generalsekretær Henrik Stubkjær på turen. I Cambodja vil hun møde Folkekirkens Nødhjælps lokale medarbejdere og samarbejdspartnere.
Den 36-årige prinsesse skal bl.a. besøge et krisecenter for kvinder, et uddannelsescenter for gadebørn, og hun vil opleve de aktiviteter, der søger at forbedre levevilkårene for fattige beboere ude på landet,
BILLED-BLADET er som fortalt med på turen, og du kan derfor glæde dig til tekst og billeder om prinsessens oplevelser i BILLED-BLADET i denne og næste uge.