Livsstil - Derfor er kærestebrevet uddødt
I århundrede har det været blæk på hvidt papir, der har været brugt til at udtrykke de store følelser for det modsatte køn. Men det er for længst fortid, viser en ny undersøgelse foretaget af datingsitet SeekingArrangement.com, der sætter en tyk streg under, at det gamle kærestebrev nu er uddødt.
Vi foretrækker nemlig i nutiden at bruge de digitale medier til at sætte ord på vores kærlighed. Kun seks procent af alle kvinder og fire procent mænd angiver, at de stadig bruger et håndskreven brev som kærestebrev. Til sammenligning bruger 96 procent af alle kvinder og 92 procent mænd e-mails til kærlighedserklæringer.
At skrive sms'er er også en populær metode til at vise kærlighed. De små mobilbeskeder bliver benyttet af 97 procent kvinder og 89 procent mænd som kærestetalerør. Det sociale medie Twitter bliver også brugt af 43 procent mænd og 39 procent mænd, men det kommer ikke i nærheden af at være så populært som e-mail og sms til at udtrykke kærlighed. Det skyldes formodentligt, at Twitter ikke er helt et så privat medie som e-mail og sms.
Gemmer gamle kærestebreve
Men selv om kærestebrevet ikke har den samme popularitet som tidligere, så findes der i undersøgelsen bevis for, at det blev brugt i en ikke alt for fjern fortid. 57 procent af kvinderne og 52 procent af mændene har breve liggende, som er blevet sendt til dem af en bejler.
Til sammenligning har e-mail og sms ikke helt så lang holdbarhedstid og bliver ofte hurtigt slettet af modtageren. Nogle indrømmer dog, at de også gemmer på disse små kærlighedserklæringer, men det er mest typisk for kvinderne. Kun to tredjedele angiver, at de gemmer romantiske e-mails og 32 procent svarer, at de gemmer amorøse sms'er.
Når det gælder selve indholdet i e-mail eller sms, så er det primært flere kys i slutningen af teksten, som er det mest hyppige udtryk for kærlighed. Det svarer 52 procent af respondenterne i undersøgelsen.