Livsstil - Midaldrende kvinder har flest alkoholproblemer
Rødvin til aftensmanden og en øl til at gå i seng på om aftenen. At nyde alkohol er en naturlig del af livet for mange midaldrende kvinder, men for nogle udvikler det sig til et problem. Omkring hver 10.
Kvinder mellem 45 og 74 år drikker så meget, at deres alkoholforbrug er et problem. Det viser tal fra regionerne, som Statens Institut for Folkesundhed har bearbejdet.
Undersøgelsen omfatter 177.639 personer, hvoraf 13 procent af kvinderne mellem 45 og 54 år har et problematisk forhold til alkohol. Det samme gælder for 12 procent af de 55-64-årige og for 10 procent af kvinderne mellem 65 og 74 år.
Mere tid og flere penge
I modsætning til kvinder i andre aldersgrupper har de midaldrende og ældre både tid og penge til alkohol, forklarer forsker.
- Når man bliver ældre, er der ingen små børn. Der er mere tid til at sociale relationer, hvor alkohol indgår. Pengene til det er der sikkert også sammen med en daglig indtagelse af alkohol, siger Janne Tolstrup, forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed, til Alive.dk
Samme undersøgelse viser, at mænd stadig drikker markant mere end kvinder.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder maksimalt drikker syv genstande om ugen. Mænd bør ikke drikke mere end 14 genstande om ugen, mener styrelsen.