27. sep. 2012
Af af Casper Nielsen
Trine Pallesen må bijobbe som madmor
Trine Pallesen
Foto: Birger Storm
Når rollerne mangler må Trine Pallesen gå til hånde i et catering-firma for at tjene til dagen og vejen.
I "Forbrydelsen III" spiller hun statsministerens tjekkede spindoktor og er lige nu med i en af tidens største seersucceser. Men Trine Pallesen har i de seneste år ikke væltet sig i store hovedroller, og for at tjene til dagen og vejen har den 42-årige skuespiller ofte tjent en skilling på at lave mad, afslører hun i Her & Nu.
- I perioder laver jeg mad for at tjene til dagen og vejen. Jeg har en veninde, der har et cateringfirma, så der går jeg til hånde, siger TV-stjernen til ugebladet.
Trine Pallesen fik sit folkelige gennembrud som kontorassistenten Gaby i "Rejseholdet" i 2000. Siden har hun haft flere teaterroller, men ingen større roller på skærmen.