Fyrstinde Charlene blændende smuk i rødt
Fyrstinde Charlene festede på egen hånd, da det eksklusive smykkefirme Van Cleefs & Arpels inviterede til reception.
Monacos smukke fyrstinde blev personligt modtaget ved bildøren af et par livvagter samt direktøren Stanislas de Quericize, som Charlene kender særdeles godt. Han er blandt andet manden bag fyrst Alberts bryllupsgave til Charlene, som var en udsøgt diamanthalskæde.
Fyrstinde Charlene var smuk og prinsesse-elegant, da hun steg ud af bilen iført en fantastisk smuk, rød kjole med matchende sjal. Øreringene var lange og bestod af diamanter.
SE OGSÅ: Kendte og kongelige er vilde med rødt (link fjernet)
Oftest bærer fyrstinden beige, nude og pasteller, men havde til en aften alene i Paris valgt at ligne en million i sin blændende smukke, røde kjole, hvilket fik en af Paris' mest eksklusive direktører til at se lidt klejn ud.