Nu er kronprinsesse Mary og kronprins Frederik i Brasilien
Søndag begynder kronprinsparrets officielle rejse i det store, sydamerikanske land Brasilien, og rejsen varer til og med den 21. september.
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik skal stå i spidsen for et dansk erhvervs- og kulturfremstød med besøg i byerne São Paulo, Rio de Janeiro og Belo Horizonte.
Programmet er som altid tætpakket, og kronprinsparret får mulighed for at opleve landet med fokus på udvikling af Danmarks samarbejdsmuligheder med Brasilien inden for olie- og gasindustrien, biobrændstof, vandsektoren, medicin og medicinsk udstyr, uddannelse, turisme til Danmark samt kreative erhverv.
BILLED-BLADET er taget med kronprinsparret på den store rejse, og herunder kan du se det omfattende program, vi skal igennem sammen med Mary og Frederik. Følg med her på hjemmesiden og i BILLED-BLADET.
SÂO PAULO
Søndag den 16. september
Asger Jorn-udstilling
kl. 16.15
Kronprinsparret besigtiger Asger Jorn-udstilling på Tomie Ohtake Institute. Kronprinsparret modtages af instituttets direktør Ricardo Ohtake og museumsdirektør Jacob Thage fra Museum Jorn i Silkeborg, som fremviser Asger Jorn-udstillingen.
Den Skandinaviske Kirke
Kl. 17.15
Kronprinsparret besøger den Skandinaviske Kirke i Sâo Paulo, der blev grundlagt for 20 år siden. Kirken benyttes til bryllupper, fester og virksomhedsarrangementer og huser også den skandinaviske evangeliske kirke.
Den danske koloni
kl. 17.50
Kronprinsparret deltager i reception for den danske koloni i Brasilien.
Scandinavia Designs - COOL Denmark
kl. 20.20
Kronprinsparret besøger den danskejede butik Scandinavia Designs. Besøget er en del af VisitDenmarks event COOL Denmark, der har fokus på dansk livsstil. Til begivenheden har fem forskellige kokke fra Danmark og Brasilien lavet retter, der kombinerer det danske og det brasilianske køkken.
Mandag den 17. september 2012
FÆLLESPROGRAM
Møde med danske virksomheder
Kl. 8.30
Kronprinsparret møder repræsentanter fra danske virksomheder på Hotel Renaissance.
H.K.H. KRONPRINSENS PROGRAM
Leo Pharma-udstilling
Kl. 10.00
Kronprinsen forestår åbning af og besigtiger Leo Pharma-udstillingen "Family Ties: Ethnic Groups in Brazil" på MuBE (Mudeo Brasileiro da Escultura). Kronprinsen overrækker sammen med Leo Pharmas direktør Gitte P. Aabo en donation til UNAPSO (den brasilianske Psoriasis Forening) og ONCOGUIA (Actinic Keratosis).
Novozymes seminar
kl. 11.30
Kronprinsen deltager i Novozymes seminar "Advanced Biofuels & Novozymes Social Responsibility". Kronprinsen holder tale til deltagerne ved seminaret.
Møde med Guvernøren
kl. 15.00
Kronprinsen møder Guvernør for Sâo Paulo, Geraldo Alckmin.
Åbning af Vandseminar i Sâo Paulo
kl. 15.30
Kronprinsen forestår sammen med Guvernør Geraldo Alckmin åbning af et vandseminar, hvor de seks danske virksomheder Grundfos, Danfoss, Siemens, Turbomachinery Solutions, Haarslec Industires, Microdrop Aqua og Liqtech International mødes med beslutningstagere fra Sâo Paulos stat og vandforsyningsvirksomheden SABESP. På seminaret vil løsninger til vandforsyning og spildevandsrensning blive diskuteret, og Kronprinsen vil være blandt taleholderne.
H.K.H. KRONPRINSESSENS PROGRAM
Støttecenter for voldsramte kvinder
kl. 10.30
Kronprinsessen besøger Cidinha Kopcak, et støttecenter for voldsramte kvinder. Bag Cidinha Kopcak står NGO-organisationen Geledés, der arbejder for kvinders og den sorte befolknings rettigheder.
FÆLLESPROGRAM
Gallamiddag
kl. 20.15
Kronprinsparret deltager i middag for danske og brasilianske virksomheder. Ved middagen overrækker Kronprinsen Eksportforeningens Diplom & H.K.H Prins Henriks Æresmedalje til to danske virksomheder.
Tirsdag den 18. september 2012
FÆLLES PROGRAM
Albert Einstein Hospitalet
kl. 09.30
Kronprinsparret besøger Albert Einstein Hospitalet, hvor hospitalets direktør dr. Lottenberg fremviser hospitalet og dets nye hjerte-udstyr.
Fritz Hansen-udstilling
kl. 14.00
Kronprinsparret deltager i åbning af Fritz Hansen stoleudstilling på MuBE (Mudeo Brasileiro da Escultura). I udstillingen indgår bl.a. 50 Arne Jacobsen-stole Ægget, udsmykket af den danske kunstner Tal R.
H.K.H. KRONPRINSENS PROGRAM
Åbning af COOL DENMARK i Sâo Paulo
kl. 11.00
Kronprinsen forestår åbningen af VisitDenmark eventen COOL DENMARK, hvor danske virksomheder møder brasilianske virksomheder. På workshoppen holder kronprinsen tale til de deltagende gæster.
H.K.H. KRONPRINSESSENS PROGRAM
Dorina Novill Foundation
kl. 11.00
Kronprinsessen besøger blindeinstituttet Dorina Novill Foundation og overværer undervisning af synshæmmede børn. Kronprinsessen overrækker på vegne af danske virksomheder en donation til instituttet.
RIO DE JANEIRO
FÆLLES PROGRAM
Rio Oil & Gas-messe
kl. 21.00
Kronprinsparret deltager i reception for den danske offshoreindustri i forbindelse med Rio Oil & Gas-messen i Rio de Janeiro.
Onsdag den 19. september 2012
H.K.H. KRONPRINSENS PROGRAM
Pentrobas
kl. 10.40
Kronprinsen besøger sammen med den danske erhvervsdelegation den brasilianske olievirksomhed Pentrobas på Rio Oil & Gas-messen.
Vandseminar i Rio de Janeiro
kl. 13.00
Kronprinsen forestår åbning af vandseminar, hvor seks danske virksomheder mødes med beslutningstagere fra Rio de Janeiros stat og diskuterer udfordringer og løsninger til Rio de Janeiros vandforsyning.
Danmagi
kl. 14.00
Kronprinsen deltager i reception ved den danske it-virksomhed Danmagi og præsenteres for virksomhedens it-system.
Den danske pavillon på Rio Oil & Gas-messe
kl. 16.00
Kronprinsen besøger den officielle danske pavillon på Rio Oil & Gas-messen og besigtiger de danske virksomheders stande.
H.K.H. KRONPRINSESSENS PROGRAM
Cidade de Deus Favela
kl. 10.30
Kronprinsessen besøger i Cidade de Deus et ungdomscenter, Centro de Referência da Juventude, der forsøger at integrere de unge i samfundet gennem uddannelse og hjælpe dem til at komme ind på arbejdsmarkedet. Under besøget vil Kronprinsessen blive præsenteret for ungdomscenterets aktiviteter heriblandt sport, dans, modeshow og musik.
Pontifical Catholic University
kl. 13.00
Kronprinsessen besøger Pontifical Catholic University, der samarbejder med flere danske universiteter. Kronprinsessen deltager i et seminar om udvekslingsophold og samarbejdet mellem danske og brasilianske universiteter.
Åbning af udstillingen "A modern Royal Household"
kl. 15.30
Kronprinsessen forstår åbning af udstillingen "A modern Royal Household" og besigtiger udstillingen om restaureringen og dekoreringen af Frederik VIII's Palæ, Amalienborg.
FÆLLES PROGRAM
Reception med den danske koloni
kl. 19.30
Kronprinsparret deltager i en reception med den danske koloni og modtages af præsidenten for det dansk-brasilianske handelskammer, Knud Bach.
Grundfos-middag
kl. 20.30
Kronprinsparret deltager i Grundfos middag med danske og brasilianske virksomheder.
Torsdag den 20. september 2012
H.K.H. KRONPRINSENS PROGRAM
Møde med borgmesteren for Rio de Janeiro
kl. 09.30
Kronprinsen møder borgmesteren for Rio de Janeiro, Eduardo Paes, og præsenteres for byens forberedelser til De Olympiske Lege i 2016.
VisitDenmark event
kl. 10.30
Kronprinsen forestår åbning af VisitDenmarks event COOL DENMARK i Rio de Janeiro og holder tale for deltagerne i workshoppen.
H.K.H. KRONPRINSESSENS PROGRAM
Human Milk Bank-projekt
kl. 10.00
Kronprinsessen besøger Institutes Fernandes Figueira og besigtiger projektet Human Milk Bank. Projektet hjælper undervægtige nyfødte samt mødre, der ikke kan amme deres spædbørn.
FÆLLES PROGRAM
Møde med Den Olympiske Komité i Brasilien
kl. 12.00
Den brasilianske Olympiske Komite præsenterer Kronprinsparret for komitéens forberedelser til de Olympiske Lege 2016 i Rio de Janeiro.
MINAS GERAIS
Middag med Minas Gerais' Guvernør Antonio Anastacia
kl. 19.30
Kronprinsparret deltager i middag med Antonio Anastacia og danske virksomheder.
Fredag den 21. september 2012
H.K.H. KRONPRINSESSENS PROGRAM
P.W. Lund-seminar
kl. 9.15
Kronprinsessen forestår åbning af PUC Universitys P.W. Lund seminar og afslører mindesmærke for den danske zoolog P.W. Lund.
FÆLLES PROGRAM
Åbning af Vandseminar i Minas Gerais
kl. 10.30
Kronprinsparret deltager i åbning af et vandseminar, hvor danske virksomheder har mulighed for at mødes med beslutningstagere fra Minas Gerais' stat og diskutere udfordringer og løsninger til Minas Gerais' vandforsyning.
Besøg på P.W. Lund Memorial
kl. 11.45
Kronprinsparret besøger P.W. Lund Memorial og modtages af borgmester Rogerio Avelar.
Åbning af P.W. Lund Museum
kl. 14.30
Kronprinsparret forestår åbning af P.W. Lund Museum og besigtiger herefter museet. Kronprinsen, guvernøren, borgmesteren og professor Meldgaard holder taler under åbningen.