14. sep. 2012
Af af Preben Petersen

Hertuginde Catherine og William har fælles frisør

Hertuginde Catherine og prins William
Hertuginde Catherine og prins William
Foto: AOP
Prins William og hertuginde Kate har fundet en praktisk hårplejeløsning.

Netop nu er prins William og hertuginde Kate på en spændende rundrejse i Asien, hvor private øjeblikke blandes med officielle pligter. For at fremstå præsentable til enhver tid har parret medbragt deres egen frisør på turen.

Drømmejobbet er gået til den 50-årige Amanda Cook Turner, som gennem en årrække har klippet prins Williams hår, men den heldige frisør er også en kapacitet udi længere og mere levende lokker. Derfor er det også hende, der sørger for, at Kates hår sidder, som det skal.

Den helt store udfordring for Amanda Cook Turner på ture i Asien er, at Kates hår egentlig er fyldt med krøller, og krøllerne trænger sig kraftigt på, når temperaturen ligger mellem 30 og 40 grader, og luftfugtigheden er høj. Derfor er der rigeligt arbejde i at få Kates hår til at fremstå glat og glossy i det asiatiske klima.

Læs mere om: