Daniel Craigs badebukser på auktion
Auktionshuset Christie's fejrer James Bond-filmenes 50-års jubilæum med en stor auktion, hvor en en række 007-effekter kommer under hammeren, skriver Politiken. Og for et yngre, kvindeligt publikum vil Daniel Craigs indbydende La Perla-badebukser fra "Casino Royal"-filmen måske tiltrække sig særlig opmærksomhed.
Badebukserne i størrelse large forventes at indbringe op mod 5000 pund, omregnet cirka 48.000 kroner, mens instruktørstol og klaptræ fra filmen "GoldenEye" ifølge Politiken starter ved sølle 800 pund.
Interesserede kan byde på udvalgte numre fra den 28. september til den 8. oktober på www.christies.com/bond.
Og så skal det da lige nævnes, at Daniel Craigs modstander i "Casino Royal" jo er danske Mads Mikkelsen som skurken Le Chiffre. En oplysning, der måske kan øge interessen for badebukserne hos eventuelle danske købere.