Lise Rønne har født
For 12 timer siden spredte Lise Rønne det glade budskab via sin Facebookside med beskeden:
"Velkommen hjem til en vidunderlig lille pige. Alt er på toppen, og vi er SÅ glade"
Den 33-årige tidligere "X Factor"-vært har siden slutningen af 2008 dannet par med Mikkel Lucas Overby, og sammen bor parret i et byhus på Østerbro i København.
Lise Rønne og Mikel Overby har i forvejen sønnen Nelson, der kom til verden den 18. marts 2010.
Nelsons lillesøster er kommet til verden blot en uges tids efter den oprindelige termin, og nu er Lise Rønne gået ind i anden fase af sin barsel - nemlig den skønne tid med fordybelse mellem mor og datter.
BILLED-BLADET har tidligere spurgt Lise Rønne, om parret kunne tænke sig flere end de planlagte to børn, og dertil svarede den nu nybagte mor:
- Vi elsker at være forældre, men vi bruger også mange kræfter på det. Min kæreste har sit eget firma, og jeg arbejder på fuld tid. Det er tit, jeg siger til min kæreste, at det bliver fedt, når børnene engang bliver så store, at vi kan tage på storbyferie med dem, eller vi kan begynde at læse bøger igen. Så jeg tror ikke, at vi vil starte forfra for tredje gang.
At blive gravid og vente på rollen som to-barns-mor har tilsyneladende ikke været den store udfordring for den ellers så travle TV-vært, og Lise Rønne har over for BILLED-BLADET udtalt:
- Det er superafslappende og meget mindre bekymrende at være gravid anden gang. Jeg går ikke til al den fødselsforberedelse og læser ikke alle de bøger, som jeg gjorde første gang.
BILLED-BLADET ønsker det nybagte forældrepar stort tillykke med familieforøgelsen og deres lille nyfødte vidunder.