6. sep. 2012
Af af Karina Didriksen
René Dif bliver far til tre
René Dif og RikkeMaija
Foto: Jacob Ljørring
Sangeren René Dif glæder sig til at blive far igen, når hans hustru RikkeMaija føder til næste år.
For fire år siden blev René Dif og hustruen RikkeMaija forældre til datteren Mabel, og til marts næste år kan hun kalde sig storesøster.
- Det var fuldstændig planlagt, og så er det en fantastisk gave, fortæller en glad RikkeMaija i torsdagens udgave af SE og HØR.
Aqua-sangeren har altid ønsket sig fire børn, og med en 22-årig datter fra et tidligere forhold er han godt på vej.
Deres fælles datter Mabel synes, det er fantastisk, at hun snart får en lillenbror eller lillesøster, og parret selv vil gerne snart have svar på, om de skal male børneværelset lyserødt eller lyseblåt.
- Det er for tidligt, at man kan se det, men vi vil meget gerne kende kønnet, siger den vordende mor til SE og HØR.