5. sep. 2012
Af af Karina Didriksen
Jan Monrad nær dræbt af vindue
Jan Monrad
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Entertaineren Jan Monrad skulle bare ud for at købe en paraply, da et vindue splintredes lige for fødderne af ham.
Det var tæt på at gå gruelig galt, da Jan Monrad i går besluttede sig for at tage ned i Holbæk By for at købe en paraply. På gåturen hjem var han nemlig nær blevet dræbt af et nedstyrtende vindue.
- En meter fra mine fødder falder et vindue ned og splintres i massevis af stykker, fortæller en chokeret Jan Monrad til Ekstra Bladet.
Han havde lige forladt en hifi-butik, da der pludselig lød et ordentlig brag, og sangeren var sekunder fra at miste livet. Det viste sig at være en håndværker, som stod bag den farlige episode.
- Jeg skældte den håndværker ud, som havde tabt vinduet. Han er et fjols. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der ville være sket, hvis vinduet havde ramt mig lige i bolden, siger Jan Monrad til avisen.