Livsstil: Din mand går af mode, når han er 37
Ham, du faldt for, var altid smart og lækkert klædt, men med årene har han mistet grebet, og nu er tøj blot noget, han har på for ikke at fryse.
En ny undersøgelse slår fast, at 37 er alderen, hvor mænd helt går i hundene modemæssigt. Derudover svarer to ud af tre kvinder i undersøgelsen, at de en eller flere gange har forhindret mændene i at skilte med deres mode-uvidenhed og stoppet dem i at begå fatale tøjindkøb. En tredjedel af kvinderne er sågar gået over til helt selv at stå for ekviperingen af deres mænd.
Det er en britisk undersøgelse foretaget af net-modefirmaet Isme.com, der har spurgt 2.000 kvinder over 50 år, om deres mænds tøjvaner. Det skriver Dailymail.co.uk
Det er især mændenes nedslidte jeans med ringe pasform, der har fået kvinderne til at skride til handling. For 16 procent af kvinderne er det også mændenes undertøj, den er gal med. Undertøjet, der måske var fint, da det blev købt i senhalvfemserne, er nu både umoderne, forvasket og alt for stramt.
Sådan skal mændene klæde sig
Faktisk vil kvinderne helst have, at mændene klæder sig mere i retning af stjerner som George Clooney eller Hugh Grant.
- Når mænd bliver 37, er det ikke ensbetydende med, at de skal holde op med at bekymre sig om, hvordan de tager sig ud, blot fordi kroppen forandrer sig. De behøver heller ikke at have en krop som George Clooneys for at klæde sig mere stilet og nutidigt, siger Julie Donnelly chefindkøber hos Isme.com.