23. aug. 2012
Af af Jan Bergman

Prinsesse Estelle er nu seks måneder

Der bliver strålet om kap på dette herlige familiebillede af kronprinsessen, prinsen og lilleprinsessen.
Der bliver strålet om kap på dette herlige familiebillede af kronprinsessen, prinsen og lilleprinsessen.
Foto: Kate Gabor/Kungahuset
Kronprinsesse Victoria og prins Daniels førstefødte kan i dag fejre seks måneders fødselsdag hjemme hos den lille royale kernefamilie på Haga Slott.

Blot seks måneder gammel, er lille Estelle allerede udråbt til Sveriges kæledægge, hvilket ikke er så sært. Mor Victoria og far Daniel har nemlig været flinke til at forsyne den royale fanskare med jævnlige nye billeder og udtalelser om prinsessens udvikling.

Senest var på prinsessens navnedag den. 15. august, hvor kongehuset offentliggjorde et herligt billede med det royale trekløver med en storgrinende Estelle i centrum.

Samme billede pryder i øvrigt BILLED-BLADETs forside i denne uge.

Det betyder navnet

Estelle Silvia Ewa Mary, Prinsesse af Sverige, Hertuginde af Östergötland, blev født den 23. februar 2012.

Prinsesse Estelle hedder Silvia efter sin mormor, dronning Silvia, Ewa efter sin farmor, Ewa Westling, og Mary efter kronprinsesse Mary.

Fadderne

Kronprinsesse Mary er sammen med prins Carl Philip af Sverige, Anna Westling Söderström, Norges kronprins Haakon og kronprins Willem-Alexander af Holland faddere til den kommende kronprinsesse.

Læs mere om: