Millionerne ruller ind til Mads Mikkelsen
Danmarks store navn på filmlærredet behøver ikke bekymre sig om ubetalte regninger lige foreløbigt. Ikke nok med at hele den etablerede filmverden har fokus på ham, så følger der også en pæn sjat penge med, når han lader sig hyre til diverse reklamejobs.
I 2011 omsatte han ifølge Ekstra Bladet for 1,5 millioner kroner. Det viser det seneste regnskab fra hans selskab, CV3 ApS.
Selv om den danske skuespiller har nydt godt af at være i de danske reklameblokke i 2011, må han dog notere en nedgang på 180.000 kroner i forhold til 2010.
Mads Mikkelsen har senest været frontfigur i Star Tour-reklamerne. Ifølge Ekstra Bladet tjente "Casino Royale"-stjernen alene halvanden million kroner på reklamerne.
Tidligere har den danske skuespiller også været med i reklamer for Sund & Bælt.