Hertuginde Catherines 500.000 kroners halskæde
Det er ikke hver dag, man går rundt med et smykke til en værdi af en halv million. Ikke desto mindre var hertuginde Catherines valg af halskæde i torsdags faldet på en dyr en af slagsen.
Da Kate skulle se den nye, olympiske billedudstilling på The national Portrait Gallery i London, havde hun passende taget en gylden halskæde på, der bestod af en række kæder, der var linket sammen med fem diamantbesatte ringe.
Halskæden var fra Cartier-serien Trinity og koster 49.000 pund, skriver femalefirst.uk.co. Selv om smykket har associationer til OL-logoet, er den ikke designet i den forbindelse.
- Det er et personligt smykke, hun har haft i noget tid. Det er ikke et officielt olympisk smykke, men det er passende at bære det nu, fortæller hertuginde Catherines talsperson.