26. jun. 2012
Af af Jan Bergman

Joachim Boldsens sommerhus solgt til halv pris

Joachim Boldsen
Joachim Boldsen
Foto: AOP
Håndboldspilleren Joachim Boldsen kom i april endelig af med sit sommerhus i Hornbæk efter knap fire år uden en køber.

Til gengæld måtte han finde sig i en betydeligt lavere pris for boligen, end han havde håbet på i starten.

Boldsen satte huset i den mondæne sommerhuseby til salg i juli 2008 for en pris på 5,5 millioner kroner, men fire prisnedslag og et mæglerskift senere endte den endelige salgspris på 2,5 millioner kroner, viser nye tal fra tinglysningen.

I kroner og øre er det en samlet rabat på tre millioner kroner. eller cirka 55 procent under den oprindelige udbudspris. Det skriver Boliga Kendte.

Pyramidevindue

Den nye ejer, en udlandsdansker med bopæl i Schweiz, kan foruden det 106 kvadratmeter store hus blandt andet se frem til en gårdhave og gåafstand til badestranden.

Inden døre er huset indrettet med store rum og en loftkonstruktion med pyramidevindue i stuen og der er desuden hall, stort gæsteværelse og brusebadeværelse med gulvvarme.

Joachim Boldsen købte sommerhuset i 2003 for 1.385.000 kroner

Hornbæk, hvor Boldsens sommerhus lå, er et af Danmarks dyreste steder at anskaffe sig en fritidsbolig og prisrekorden på sommerhuse hører da også til i den nordsjællandske flække.

Læs mere om: