Kronprinsesse Mette-Marits brugte tøj solgt på rekordtid
Til stor glæde for mode-interesserede og royale nordmænd, valgte kronprinsesse Mette-Marit at sætte noget af sit tøj fra sin personlige garderobe til salg på den norske hjemmeside www.bloppis.no. På ganske få dage er alt tøjet blevet revet væk.
Blandt andet var der et par Gucci-sko, som Mette-Marit gik med i 2004 i Thailand, et par lækre snøresandaler fra Edmund Castillo, pumps fra Prada og en blazer fra Marni. Alt sammen er solgt og det har ifølge trendspecialist, Lisy de Rohan Birkeland sin helt naturlige forklaring.
- Det er som forventet. Kronprinsesse Mette-Marit er en fornem rollemodel for mange, ligesom fashionister helt sikkert har set muligheden for at få designertøj til en rimelig pris. Desuden er det klart, at det kaster glans over de ting, som en prinsesse har brugt før dem, siger Birkeland.
Også hos det norske hof vækker det glæde, at kronprinsessens tøj har givet nogle penge til organisationen "Miljøagenterne".
- Det er virkelig dejligt, især fordi pengene går til det gode formål, siger Marianne Hagen, kommunikationschef ved det norske hof, til minote.no.
Hun kan dog ikke sige, om der vil blive sat mere til salg af kronprinsessens omfattende garderobe.
Hun kan endnu ikke bekræfte, om der vil være flere emner til salg fra Mette-Marits garderobe.
- Det har vi ikke besluttet endnu, siger Marianne Hagen.