Prinsesse Nathalie er fuld af ros efter guld-sejr
Det skortede ikke på roserne til den kongelige hest Digby for sin præstation under søndagens DM i dressur med prinsesse Nathalie som rytter.
Udover førstepladsen, slog Digby og Nathalie også to rekorder under stævnet. Det fortalte prinsessen i en pressemeddelelse kort efter.
- Digby er blevet bedre dag for dag i dette mesterskab. I går slog vi vores personlige rekord i Specialen, og i dag slog vi vores personlige rekord i küren, lød det.
Søndagens sejr kan meget vel betyder mere end blot endnu et trofæ til prinsessen. Den kan også blive vigtigt i forhold til udtagelsen til OL i London, som netop nu er i den afgørende fase. Det skriver Sporten (link fjernet).
Prinsesse Nathalie fortsætter sin ros.
- Digby var fantastisk gående, og alt gik op i en højere enhed. Det er mit tredje mesterskab på tre forskellige heste, hvoraf to er hjemmeavlet, så jeg er meget glad.
Den 6. juli bliver der sat navne på OL-deltagerne i London i august. Danmark fik ved sidste OL en flot tredjeplads i holdkonkurrencen.