30. maj. 2012
Af af Louise Møller

Hertuginde Catherine til havefest med dronning Elizabeth og prins Charles

Hertuginde Catherine
Hertuginde Catherine
Foto: AOP
Dronning Elizabeth afholdt tirsdag havefest for 8.000 inviterede og for første gang var hertuginde Catherine med

Vejret viste sig heldigvis fra sin pæne side, da Buckingham Palace lagde grund til en kæmpe havefest med dronning Elizabeth som værtinde.

Hvert år afholder dronningen havefest, hvor de inviterede får mulighed for at mingle rundt i de smukke omgivelser og drikke te med den kongelige familie. Hvis man ellers finder dem. I alt var 8000 mennesker med til fest.

Prins Charles, hertuginde Camilla, prins Philip, prins Edward og grevinde Sophie af Wessex samt hertuginde Catherine deltog i festlighederne. Prins William var på vagt hos Royal Air Force.

Hertuginde Catherine var smuk i lys kjole fra Emilia Wickstead og sko og taske fra favoritten L.K. Benett. Den brede hat, som var obligatorisk til lejligheden, er kreeret af Jane Corbett.

Eftersigende blev der konsumeret 20.000 sandwiches, drukket 27.000 kopper te og indtaget 20.000 stykker kage.

Læs mere om: